00

Vi gør Bagsværd sundere 2010

Kostklinik.dk og SuperBest i Bagsværd er lige nu aktuel med dette store projekt, mere end 100 deltagere har meldt sig.

Kostvejleder Dorte Lensfelt har allerede fundet de tre første deltagere i "Vi gør Bagsværd sundere i 2010". Bagermester Christian, delikatessechef John og fiskechef Brian har - sammen med deres familier - sagt ja til at deltage. Og målet er allerede sat; de tre skal tilsammen smide 100 kilo i løbet af de fire måneder, som projektet varer.

Lokale kræfter har iværksat et projekt, der skal gøre Bagsværds borgere sundere. Alle kan deltage og startskuddet lyder 6. februar.

Den lokale kostvejleder Dorte Lensfelt og Søren Rommelhoff, butikchef i SuperBest på Bagsværd Hovedgade, er gået sammen om at stable et kæmpe sundhedsprojekt på benene i Bagsværd.

Under overskriften “Vi gør Bagsværd sundere i 2010” vil de gerne række en hjælpende hånd ud til alle, der sidder rundt om i hjemmene i Bagsværd med et ønske om en sundere livsstil. Inspireret af blandt andet tv-programmet “By på skrump” tager Dorte og Søren nu hul på et lignende forsøg i Bagsværd – dog uden tv-kameraer.

Projekt “Vi gør Bagsværd sundere i 2010” går i gang torsdag den 4. februar klokken 16-18 i Café Ernst ved SuperBest. Her kan alle, der har lyst til at være med, møde op og tilmelde sig projektet.

Deltagere i “Vi gør Bagsværd sundere i 2010” får mulighed for regelmæssig vejning, måling af fedtprocent og udregning af bodyage. De får råd og vejledning til indkøb, kalorieindtag og opskrifter. Og sidst men ikke mindst tilbydes de forskellige former for motion sammen med de andre deltagere.

Projektet løber over fire måneder – med slutdato den 6. juni. Den deltager der opnår det største procentuelle vægttab vinder en rejse for to til Club La Santa på Lanzarote

 

 
kostklinik.dk | Nissumvej 55 | 2730 Herlev | Tlf.: 26211192 | dl@kostklinik.dk